Bang & Olufsen er kendt for at gøre lyd til luksus – men deres nyeste hovedtelefoner, Beo Grace, tager skridtet videre: de er designet til at blive båret som et smykke. Med poleret aluminium, en silhuet inspireret af ædelmetal og en pris på omkring 9.000 kroner placerer Beo Grace sig i krydsfeltet mellem mode, design og lyd.
“Grace er mere end et produkt – det er en ny æra af bærbar lyd, et stykke designskulptur til øret,” siger B&O’s direktør Kristian Teär.
Smykke til øret
Beo Grace er en moderne fortolkning af de ikoniske A8-hovedtelefoner – men nu i trådløs form og med et formsprog, der kunne være hentet i en juvelerbutik. Hvert ørestykke er fræset i aluminium, og opladeretuiet ligner mere en designgenstand end en gadget. Vil man gå skridtet videre, tilbyder B&O et læderetui med skulderrem, så man kan bære sine høretelefoner som en taske.
Artiklen fortsætter efter annoncen


