×
Gadgets

Casio og Everlast laver bokser-inspireret hybrid-smartwatch

Casio G-Shock har fået hjælp fra bokser-brandet Everlast til at lave et begrænset oplag af sit GDB800 hybrid-smartwatch.

Det plejer at være Formel 1 og tech-virksomheder, der har en svaghed for hinanden, men nu sørger japanske Casio for, at du kan flashe din begejstring for boksning. Casio G-Shock har sammen med Everlast lavet er et hybrid-smartwatch, der er en homage til boksesporten. GBA800EL-4A er ikke alene lavet i samme røde farve som en Everlast-boksehandske, den er også smækket til med boksefirmaets logo. Og når LED-baggrundslyset tændes, illumineres også firmats Choice of Champions-motto på skærmen.

Hybriden har ikke samme smarte funktioner som et fuldfedt smartwatch og pudsigt nok har uret ikke engang bokse-specifikke funktioner i bugen. Derimod har den basal fitness-tracking takket være et tre-akset accelerometer. På det digitale display kan man se antallet af gåede skridt og en timebaseret skridtgraf med en statusindikator, der hjælper med at overholde dagens mål.

Data synkroniseres via Bluetooth til appen G-Shock Connected, hvor der naturligvis er flere grafer, kaloerieforbrænding og en præcis angivelse af lokation, så man kan se hvor og hvornår på dagen, man har været mest aktiv. Fans af intervaltræning kan også lave op til 20 sæt af fem timere i appen og sende dem til uret.

Uret har desuden stopur og dobbelt tidszone, ligesom det er både vand- og støvtæt, så man kan gå en tur i vandet. GBA800EL-4A kommer til salg på gshock.com til juli, til en pris på 160 dollars  omkring 1.100 kroner uden moms og afgifter.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.