Teknologi

Danske Ztove vinder årets produktpris

Det danske start-up Ztove løber med sejren og titlen som Årets Produkt 2024.

Stove

En fynsk ingeniør var træt af, at hans pandekager blev så forskellige. At stege pandekager ved kontrolleret temperatur blev ingeniørens vision – og i aftes vandt fynske Ztove prisen inden for hvidevarer og elektronik i Danmark. Ztove fremstiller kogeplader, der med brug af sensorer i gryder og pander kan håndtere madlavning med en præcision inden for en enkelt grad. 

”Dommerne finder, at Ztove konceptet er noget så sjældent som ægte dansk innovation inden for hvidevarer”, hedder det i begrundelsen, som dommerjuryen gav vinderen med på vejen. 

Ny pris

Det er første gang, der i Danmark konkurreres om årets produkt inden for hvidevarer og elektronik. 51 kandidater havde meldt sig – og de blev bedømt på innovation, effektivitet, tilgængelighed i markedet og om produkterne fortæller en god historie. Det er Applia, der er brancheforening for hvidevarer og elektronik der uddeler prisen i samarbejde med GFK/NIC. Det er tanken, at uddelingen af prisen skal blive en årligt tilbagevendende begivenhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De øvrige prisvindere blev

Hvidevarer: ASKO – induktionskogeplade med indbygget emhætte 

Små elektriske husholdningsapparater: Witt – Sage Barista Touch Impress. 

Skærme:  Samsung refleksfrit TV S95 D. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Audio: Samsung Music Frame – HW-LS60D. Højttaler, som også er kunst. 

Årets sunde produkt: Groupe SEB Danmark – Perfectmix Cook Blender

Årets bæredygtige produkt: Electrolux – 800 Bagged Cleaner.

Årets detalje: Ztove – madlavning inden for en enkelt grads præcision. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.