×
ElbilerTophistorie

Danskerne snydes for Volvos nye elektriske minibus

Til november præsenterer Volvo Cars en ny elektrisk MPV, men siger allerede nu, at den ikke kommer til Danmark.

Den 12. november løfter Volvo Cars sløret for deres første fuldelektriske MPV-model, Volvo EM90. Men allerede nu afslører svensk-kinserne, at minibussen ikke kommer til Danmark.

“Volvo EM90 vil i første omgang blive lanceret til det kinesiske marked, og forventes ikke at blive tilgængelig på det danske marked,” skriver selskabet i en pressemeddelse.

Hos Volvo Cars i Danmark, forklarer Rikke Aagaard Petersen hvorfor den ikke er med i planerne herhjemme:

“Vi vurderer ikke, at efterspørgslen vil være stærk her i Danmark. Dette ser anderledes ud på det kinesiske marked, hvor vi ser en stor efterspørgsel på en stor, luksus-MPV,” skriver hun til iNPUT.

Bilen lyder ellers interessant. Volvo Cars kalder den for en mobil “skandinavisk stue”. Den ligner det direkte modstykke til den lille frække Volvo X30.

“Forestil dig et bevægeligt rum, hvor du bare kan være dig. Et sted, hvor du kan forbinde dig med dine kære, skabe, slappe af, arbejde eller bare tænke.”

Volvo holder naturligvis kortene tæt ind til kroppen indtil november, så der er endnu ikke nogen informationer om hverken rækkevidde eller bestykning. Vi kan dog roligt gå ud fra, at den vil få tre sæderækker og sandsynligvis syv sæder.

Dermed bliver den altså direkte konkurrent til Volkswagen ID. Buzz og Voyah Dreamer; to modeller der kommer til Danmark.

Volvo cars har lavet en video teaser inden præsentationen, men den er – mildest talt – ikke synderligt afslørende.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.