×
NetflixStreaming

David Fincher returnerer til seriemorderne på Netflix – serien får dansk instruktør

Tv-serien Mindhunters, der i første omgang består af 10 episoder, foregår i 1979 og handler om FBI’s Behavioral Sciences Unit og deres pionerarbejde med at interviewe seriemordere i fængsel for at få hjælp til at løse verserende sager. Serien er baseret på bogen Mind Hunter: Inside FBI’s Elite Serial Crime Unit af Mark Olshaker og John E. Douglas.

Mindhunters får dansk instruktør

Serien er produceret af David Fincher, der udover at have instrueret en række store film som The Social Network, The Girl With the Dragon Tatoo og de ovennævnte seriemorderfilm også stod bag Netflixs største seriesucces House of Cards. Blandt de forskellige instruktører ser vi også danske Tobias Lindholm, der har instrueret den Oscar-nominerede Krigen og skrevet manuskript til Thomas Vinterbergs Jagten samt DR-serier som Borgen og Bedrag.

Serien handler om de to FBI-agenter Holden Ford (Jonathan Groff, Looking) og Bill Tench (Holt McCallany, Gangster Squad), der rejser rundt og interviewer seriemorder i fængslerne for at opbygge viden, som kan bruges i jagten på andre seriemordere.

Virkelighedens Silence of the Lambs

De to agenter er baseret på John E. Douglas, der har skrevet bogforlægget, og Robert K. Ressler, der også har skrevet bøger om sin tid i BSU. Douglas, der fik ideen med at interviewe seriemordere, når han alligevel rejste rundt i landet og underviste lokale politienheder har dannet baggrund for flere filmroller – mest berømt er Jack Crawford, der blev spillet af Scott Glenn i Silence of the Lambs, Harvey Keitel i Red Dragon, Dennis Farina i Manhunter og senest Laurence Fishburne i NBC-serien Hannibal med Mads Mikkelsen i hovedrollen. Men også Jason Gideon i den populære tv-serie Criminal Minds er løseligt baseret på Douglas.

I Mindhunters er der dog mere fokus på det virkelige arbejde med at profilere seriemordere, selvom karaktererne er fiktive. Det forklarer også seriens placering i 1070 – to år efter Douglas startede i enheden. I en anden fast rolle ser vi også Anna Torv (Fringe) som en psykolog baseret på Dr. Ann Wolbert Burgess.

Mindhunters får premiere i oktober.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.