ElbilerTophistorie

Elbiler med ridser på batteripakken sendes til skrot

Forsikringsselskaber er ofte tvunget til at dømme selv nyere elbiler totalskadet, hvis batteripakken har den mindste skade.

Mange elbiler er bygget, så der ikke er nogen måde at reparere eller vurdere selv små skader på batteripakken efter ulykker. Det tvinger forsikringsselskaberne til at totalskade elbiler med selv få kilometer på bagen, hvilket fører til højere forsikringspræmier. Det skriver Reuters.

Batteripakken er uden sammenligning den dyreste komponent i elbiler. Den kan stå for op til 50 procent af bilens værdi, hvorfor det ofte er uøkonomisk af skifte batteripakken.

 

Reuters har søgt på bjærgningssalg i USA og Europa og konstateret, at der findes en stor del Teslaer med lavt kilometertal til salg. Men også biler fra Nissan, Hyundai, BMW, Renault med flere.

Nogle bilproducenter er begyndt at tage højde for problemet. General Motors har designet deres Ultium-batterier til at kunne repareres på battericelleniveau, hvilket reducerer behovet for at udskifte hele batteripakken. Ford hævder, ifølge Reuters, også at batterierne i deres biler nemt kan repareres.

 

Tesla får kritik for 4680-batteriet

Tesla, derimod, får på puklen for deres nye 4680-baserede batteripakker. De er strukturelt integreret i bilerne; eksempelvis i de Texas-byggede udgaver af Model Y. Battericellerne er limet ind i en pakke, der udgør en del af bilens struktur og ikke let kan fjernes eller udskiftes, siger eksperter.

Sandy Munro, der er leder af Michigan-baserede Munro & Associates, somadskiller køretøjer og rådgiver bilproducenter om, hvordan de kan forbedres, siger, at Model Y-batteripakken har “nul reparationsmuligheder.”

– En Tesla strukturel batteripakke går direkte til skrot, hævder Munro.

 

Medmindre Tesla og andre bilproducenter producerer batteripakker, der er lettere at reparere og giver tredjepartsadgang til battericelledata, vil allerede høje forsikringspræmier blive ved med at stige, efterhånden som antallet af elbiler vokser, og flere biler med lavt kilometertal bliver skrottet af forsikringsselskaberne efter kollisioner, siger forsikringsselskaber og brancheeksperter til Reuters.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.