Meta, selskabet bag Facebook og Instagram, fortalte tirsdag, at de har besluttet at afskaffe deres uafhængige fact-tjekkere. Beslutningen markedsføres som en sejr for ytringsfriheden, men kritikere – inklusive Metas eget tilsynsråd – advarer om, at det kan blive en mørk dag for demokratiet og minoritetsgruppers sikkerhed.
Helle Thorning-Schmidt, tidligere statsminister og nuværende medlem af Metas tilsynsråd, lægger ikke skjul på sin bekymring. Hun kalder beslutningen for dybt problematisk og frygter, at den vil føre til en eksplosion af hadtale og misinformation.
– Vi ser, hvordan had på nettet kan føre til skade i den virkelige verden. Vi kommer til at holde skarpt øje, udtaler Thorning-Schmidt til BBC.
Artiklen fortsætter efter annoncen

