Har du vænnet dig til at sætte ladekablet i elbilen, så snart du kommer hjem fra arbejde, er 1. oktober en god anledning til at ændre vane. Her skifter størstedelen af landets netselskaber nemlig fra sommer- til vintertariffer. Og især mellem klokken 17 og 21 bliver det mærkbart dyrere at få strømmen transporteret gennem elnettet og frem til ladeboksen.
En ny opgørelse fra sammenligningstjenesten Eltjek24 viser, at 28 ud af 33 undersøgte netselskaber hæver nettarifferne fra 1. oktober. Det rammer selvfølgelig alle strømkunder. Men har du elbil, kan det blive ekstra synligt på regningen, fordi en opladning sluger langt flere kilowatt-timer end kaffemaskinen og fjernsynet.
Mere end dobbelt så dyrt mellem kl. 17 og 21
Hos de tre største netselskaber – N1, Radius og Cerius – er mønstret næsten det samme: Det er især elnettets myldretid mellem klokken 17 og 21, der får et ordentligt hak opad.
Artiklen fortsætter efter annoncen

