Hvis du kender Xiaomi fra en smartphone i lommen eller en Roborock-støvsuger, der suser rundt i stuen, så er det kun halvdelen af historien. For sidste år kastede Xiaomi sig ind i elbilbranchen – og det har vist sig at være lidt af en lottogevinst. På bare 15 måneder har selskabet solgt 300.000 biler i hjemlandet, og SUV’en YU7 skabte kaos i ordrebøgerne, da den fik 240.000 reservationer på bare 18 timer.
Ikke så mærkeligt, at ventelisten nu er over et år. Og ja – flere mener, at YU7 ligner en Ferrari Purosangue, men til en pris, der truer Tesla Model Y direkte.
Milliarder på hjul
At Xiaomi rammer plet, kunne man se i seneste kvartalsrapport: Mobilforretningen er faldende, men elbilerne løfter bundlinjen. Hele 81.000 biler rullede ud til kunderne alene i andet kvartal, og det har pustet koncernens omsætning op med 31 procent til svimlende 166 milliarder dollar.
Artiklen fortsætter efter annoncen

