Google Maps er normalt god til at vise, hvor køen begynder, før du selv holder i den. Men lige nu oplever en række Android Auto-brugere, at den funktion ikke virker som forventet. De grønne, gule og røde markeringer, der viser henholdsvis flydende, langsom og tæt trafik, er simpelthen væk fra den normale kortvisning.
Problemet ser især ud til at ramme Google Maps gennem Android Auto. Hos nogle brugere dukker trafikdata stadig op, når en rute er startet, eller kortet skiftes til oversigtsvisning. Men omkringliggende veje kan fortsat stå uden trafikmarkeringer. Det skriver 9to5mac.
Google kender til problemet
Det er ikke første gang. Lignende problemer blev meldt i juli, og Googles Android Auto-team oplyste i begyndelsen af august, at sagen var sendt videre internt. Der er dog fortsat ikke meldt en egentlig løsning ud.
Artiklen fortsætter efter annoncen


