Googles Fuchsia OS får premiere på Nest Hub

Googles nye operativsystem, Fuchsia, har været længe undervejs, men over de kommende måneder rulles det ud på Nest Hub.

Husker du Googles Fuchsia? Det nye styresystem har været under udvikling siden 2016, men nu kommer det langt om længe ud til brugerne. Det er nemlig begyndt at blive rullet ud på den første generation af Nest Hub og operationen skule være udført i løbet af de næste måneder, fortæller 9to5Google, der har fået det bekræftet af Google.

Hvilken forskel vil det så gøre for Nest Hub-ejere? Ingen. Der er stor risiko for, at man ikke engang opdager, at det nuværende Linux-baserede CastOS er blevet skiftet ud med Fuchsia. I begge udgaver er selve brugerfladen nemlig bygget med værktøjet Flutter og den er identisk med både CastOS og Fuchsia.

 

Fra tidligere rapporter og demoer ved vi, at Fuhsia har evnen til at køre på forskellige platforme, herunder både mobiltelefoner og computere. Google har dog ikke været synderligt meddelsom om operativsystemets egentlige formål. I et interview med The Verge fra 2019 sagde Android- og Chrome-chefen Hiroshi Lockheimer:

– Fuchsia handler om at skubbe udviklingen for operativsystemer, og de ting vi lærer af Fuchsia, kan vi indarbejde i andre produkter.

 

I interviewet antydede han også, at operativsystemet vil kunne skaleres til andre enheder end telefoner og computere – og det beviser de så selv nu ved at lægge det på Nest Hub. Vi har skrevet en hel del mere om det nye operativsystem i denne artikel: Androids afløser kan blive et helt nyt system: Google Fuchsia OS er på vej.

I første omgang rulles opdateringen ud til medlemmer af det såkaldte Preview Programme, men vil altså i de løbet af de næste måneder også nå ud til lægmand.

 

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.