Googles nye foto-AI er landet i Danmark

Googles nye foto-AI er landet i Danmark – og nu kan du med et par klik give både dig selv, din hund og din stue et helt nyt liv.

Nu kan du tage din fantasi til næste niveau – direkte fra mobilen. Google har netop åbnet for sin nye foto-AI billedmodel i Danmark, og det betyder, at du kan trylle med dine billeder i Gemini-appen uden at røre et eneste Photoshop-værktøj.

Den nye model, der internt gik under det legende kodenavn “Nano Banana”, hedder nu officielt Gemini Image 2.5 Flash – og den er blandt de mest avancerede billedgeneratorer på markedet, hævder Google.

 

Upload. Skriv. Tryl.

Konceptet er enkelt: Upload et eller flere billeder til Gemini, skriv hvad du vil ændre – og lad AI’en klare resten.

Vil du have et fælles portræt med din hund, selv om I aldrig har stået stille sammen? Done. Drømmer du om at se, hvordan din stue ville se ud med nye møbler og farver? Klik, og du har en makeover. Eller hvad med at placere dig selv i 1920’ernes Paris eller på stranden i Thailand – uden at miste din egen identitet på billedet?

 

Her er nogle oplagte måder at lege med den nye AI på:

  • Prøv dig selv af med et nyt look – fra middelalderkriger til hipster-barista.
  • Kombinér billeder – dig og din kat på månen, hvorfor ikke?
  • Redigér trin for trin – start med en tom væg, tilføj reoler, sofa og malerier, uden at hele billedet ændrer sig.
  • Design på nye måder – lad farverne fra en blomst forvandle sig til mønsteret på en kjole.

Tryghed indbygget

Alle billeder, der skabes med modellen, bliver automatisk stemplet med Googles SynthID-vandmærke – både synligt og skjult – så det altid er klart, at billedet er AI-genereret.

 

Det bedste? Du behøver hverken dyre programmer eller særlige færdigheder. Teknologien er indbygget i Gemini-appen, så det hele styres med simple tekstprompts.

Googles nye AI-model er altså landet – og nu er det kun fantasien, der sætter grænser. Læs mere og se eksempler på, hvordan du kan bruge redskabet her.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.