Sponseret – denne artikel præsenteres af AOC
Computerskærmen er måske vores vigtigste vindue til både film og spil, og en skærm, der ikke kan følge med, risikerer at blive en flaskehals for en god spiloplevelse. Aldrig før har der været så avancerede spilskærme, som der er i dag, og det har heller aldrig været billigere at unde sig selv en hurtig spilskærm. Men hvad indebærer en hurtig skærm egentlig, og hvor stor forskel gør det?
Hvad er opdateringsfrekvens?
Opdateringsfrekvensen (målt i Hz) på en billedskærm er ganske enkelt det antal gange pr. sekund, hvorpå et nyt billede tegnes. Alle billedskærme indeholder en controller, der modtager billeder, sædvanligvis fra et grafikkort, og en skærm med en opdateringsfrekvens på f.eks. 60 Hz opdaterer sine pixels med det billede, som sidst blev modtaget, 60 gange pr. sekund. For digitale skærme er 60 Hz altså det samme som 60 fps (frames per second, billeder pr. sekund).
Vidste du at …
Lige netop 60 Hz længe har været den mest almindelige opdateringsfrekvens for computerskærme og stadig er den mest almindelige for TV-apparater. Det har både tekniske og historiske årsager; 60 Hz er nemlig frekvensen på vekselstrømmen i de amerikanske stikkontakter, der drev 1900-tallets gamle analoge TV-apparater i USA.
I den type apparater var der en stråle af elektroner, der gled hen over skærmen, række efter række, fra øverste venstre hjørne og ned til det nederste højre hjørne for at tegne billedet, inden strålen blev nulstillet og vendte tilbage til øverste venstre hjørne. Den nemmeste løsning var at lade den glidende elektronstråle bruge samme frekvens som selve elnettet.
I dag er det flydende krystaller og lysdioder, der bruges i de fleste TV-apparater og billedskærme, og ikke en elektronstråle, men frekvensen på 60 Hz har levet videre og bruges stadig den dag i dag også i Europa, til trods for at vores elnet bruger en frekvens på 50 Hz i stedet for 60 Hz.
Hvilken forskel gør en høj opdateringsfrekvens?
Formålet med at vise mange billeder hurtigt efter hinanden på en skærm er at give illusionen af en kontinuerlig bevægelse, noget som det menneskelige øje er tilpasset til at opfatte. Når vi ser en sekvens af billeder, hvor et objekt først ses på et sted, derefter på et andet, og så på et tredje osv. i hurtig rækkefølge, er vores hjerne nødt til at gætte, hvad det faktisk er, der sker: er det den samme ting, der flytter sig i en flydende bevægelse, eller er det vidt forskellige ting, der dukker op og derefter forsvinder?
Hvad er responstid?
En anden almindelig egenskab ved spilskærme, der er værd at se nærmere på, er responstiden. Der er mange forskellige måder at måle responstid på, men fælles for dem alle er, at de beskriver, hvor hurtigt en skærm kan opdatere dele af billedet. De to mest almindelige mål er GtG (Grå-til-Grå), der måler, hvor hurtigt en pixel kan skifte fra én farve til en anden, samt MPRT (Moving Picture Response Time), der måler, hvor længe en pixel opfattes som værende synlig i billedet, inden den fjernes. Det er vigtigt, at skærmen har en lav MPRT-værdi, for at bevægelser i billedet ikke opfattes som uskarpe.
Ved at anvende en hurtig WLED-bagbelysning under et VA-panel kan moderne spilskærme som f.eks. AOC CQ27G2U opnå en lav MPRT-værdi på 1 millisekund, hvilket ellers kun er muligt med en opdateringsfrekvens på 1.000 Hz. Resultatet er, at skærmen kan håndtere hurtige bevægelser med billeder, der er mindre uskarpe.
En høj opdateringsfrekvens bevirker, at netop kontinuerlige bevægelser, især hurtige bevægelser, kan se mere overbevisende ud, da afstanden mellem trinene i en forflytning bliver mindre, og hjernen drager den konklusion, at det faktisk er en flydende bevægelse, vi ser. For relativt langsomme bevægelser kan selv lave opdateringsfrekvenser se overbevisende ud, men for hurtige bevægelser (f.eks. i hurtige actionspil) er der behov for højere frekvenser, så ingen bevægelser opfattes som hakkende.
Hvor hurtig en frekvens kan vi opfatte?
Dette spørgsmål har ikke været helt ukontroversielt, ikke mindst når det drejer sig om computerspil. Grunden til, at der ikke findes et enkelt svar, er, at det menneskelige øje ikke fungerer som et digitalt kamera; vi ser ikke i pixels eller diskrete billeder, men derimod med synsceller på nethinden, der kaldes tappe og stave.
Tappene findes i midten af nethinden og gør det muligt for os at se farver og detaljer. Disse er omringet af stavene, der kan registrere forskelle i lysstyrke, og som står for hovedparten af vores mørkesyn. Men stavene er også bedre til at opfatte bevægelser – synet er udviklet til at reagere hurtigt på ukendte bevægelser, og dermed mulige trusler, der dukker op fra siden.
Det betyder, at en høj opdateringsfrekvens gør en større forskel i det perifere syn end i vores centrale syn, og derfor gør en høj opdateringsfrekvens mere nytte på en stor skærm (som dækker mere af synsfeltet) end på en lille skærm. Med det sagt er det almindeligt anerkendt, at de fleste mennesker kan se tydelig forskel på 60 Hz og 100 Hz eller mere, også midt i synsfeltet. Men i yderkanterne på større skærme kan de fleste se forskel på betydeligt større frekvenser end som så. Det er naturligvis en fordel at kunne reagere hurtigt på bevægelser i det perifere syn, ikke mindst i hurtige actionspil.
Et godt spilflow i hele synsfeltet
Da yderkanten af synsfeltet er mere følsomt over for forskelle i opdateringsfrekvensen, er det ekstra vigtigt for en stor spilskærm at kunne følge med i hurtige actionspil. Til dette kræves en høj opdateringsfrekvens, men oplevelsen kan forbedres yderligere ved at udnytte synsfeltet på en mere optimal måde, f.eks. med en buet skærm.
Med en kurvatur på 1800R er yderkanterne på 31,5-tommer skærmen AOC CQ32G1 tættere på dig, end de havde været på en helt flad skærm. Desuden understøtter den FreeSync Premium og opdateringsfrekvenser på op til 144 Hz for en totalt omsluttende spiloplevelse.
Noget, det er værd at tænke over, er, at en høj opdateringsfrekvens i dette tilfælde forudsætter, at der faktisk findes nye billeder at vise med så korte intervaller, hvilket leder os videre til (FPS) Frames Per Second eller billeder pr. sekund, som det hedder på dansk.
Skærmens opdateringsfrekvens er ikke en mirakelkur
Det er nødvendigt at have en hurtig billedskærm for at skabe et billede med god bevægelse, når du spiller, men skærmen kan kun arbejde med det, den får fra computeren. Skærmen kan nemlig kun tegne nye billeder så længe, der faktisk gengives nye billeder fra computeren.
En variabel opdateringsfrekvens modvirker “screen tearing”
Mens billedskærme normalt bruger en konstant opdateringsfrekvens, er det ikke sikkert, at dit grafikkort gør det. Når et spil gengives, er nogle scener eller situationer mere krævende end andre, og grafikkortet kan generere flere eller færre billeder pr. sekund, end skærmen forventer. Det resulterer i det, man kalder screen tearing, hvilket kan være frustrerende, ikke mindst i hurtige spil.
AOC C24G1 er en 24-tommer spilskærm, der er udstyret med FreeSync Premium og har en opdateringsfrekvens, der kan variere i takt med grafikkortet og på den måde modvirke screen tearing. Lige netop FreeSync Premium kan desuden håndtere dette helt op til en opdateringsfrekvens på 120 Hz.
Hvis dit grafikkort normalt ikke gengiver spil i 60 FPS på en 60 Hz-skærm, så kommer det heller ikke til at gøre det på en skærm med 120 eller 144 Hz. I dette tilfælde kan en skærm, der kan håndtere høje opdateringsfrekvenser, være en fremtidssikring, hvis du vil opgradere grafikkortet i fremtiden.
For at få den bedste oplevelse og den største fordel i spil bør antallet af billeder pr. sekund genereret af din computer altid matche eller overgå skærmens opdateringsfrekvens.
En hurtig skærm behøver ikke koste en bondegård
Mængden og kvaliteten af hurtige billedskærme er markant forbedret i løbet af de seneste år, hvilket har ført til, at vi i dag lever i det, man kan kalde spilskærmenes guldalder. Høje opdateringsfrekvenser har været tilgængelige længe, men har tidligere været forbundet med kompromiser – før var hurtige skærme mere begrænsede i størrelsen og brugte paneler med ringere farvegengivelse og kontrast. Derudover har de længe været en luksusvare på grund af prisen.
Dette er ikke tilfældet i dag – højt præsterende spilskærme fås i dag i flere størrelser, med kvalitetspaneler og til meget overkommelige priser. Efterspørgslen fra gamere har talt sit tydelige sprog, og hurtige spilskærme er her uden tvivl for at blive.
De spilskærme fra AOC, der henvises til i denne artikel, kommer fra tre forskellige størrelsesklasser og passer derfor til de fleste spilhjørner og skriveborde. AOC har et bredt sortiment af hurtige gaming-skærme med 144 hertz opdateringsfrekvens samt forskellige størrelser og opløsninger. Hvilken er din favorit?
Gaming-skærme fra AOC, der understøtter 144 Hz
| Skærmstørrelse | 24″ eller mindre | 27″ | 31,5″ eller større |
| Opløsning | 1.910 x 1.080p | 2.560 x 1.440p | 3.440 x 1.440p |
| Flad eller buet? | Flad | Buet | Vis alle |
| Pris | Op til 2.500 kr. | 2.500-5.000 kr. | 5.000 kr. og derover |
Sponseret – denne artikel præsenteres af AOC