PARIS: Kinesiske Huawei har netop lanceret deres P30 serie, hvor fokus i den grad er på kameraet: op til 5x optisk zoom og 10x hybrid zoom – og hele 50x digital zoom (På Pro modellen), plus ultra vidvinkel. Derudover kan kameraet tage billeder i noget, der ligner mørke. Pro har fire kameraer – hvoraf det ene er et Time of Flight kamera, der blandt andet bruges til bedre portrætbilleder med bokeh-effekt.
Fuld skærm næsten uden notch
Den efterhånden obligatoriske “notch” – altså hakket i toppen af telefonen – er blevet ekstremt lille og indeholder kun selfiekameraet. Det betyder også, at Huawei har droppet ansigtsgenkendelse – og går i stedet efter fingeraftrykslæser indbygget i skærmen.
P30 Pro har de karakteriske buede kanter, imens P30 er helt flad. Skærmen på Pro modellen er 6,47″ i FHD+ opløsning. Den er også vandtæt, mens P30 er vandafvisende.
Artiklen fortsætter efter annoncen

