Huawei præsenterrede igår deres seneste flagskibe, nemlig Huawei Mate 40 Pro og Pro+. Telefonerne er udrustet med en kolossal kameraring med adskillige linser og med den nye Kirin 9000-processor følger kineserne efter Apple iPhone 12 som den bare anden telefon med chips, fremstillet med 5-nanometer metoden.
Den runde kameraring på bagsiden får Mate 40 Pro til at skille sig ud på hylden – den minder en smule om en gammel iPod, der er vendt på hovedet. På fronten prydes telefonen af en 6,5 tommer stor (6,8 tommer på Pro+) OLED-skærm med 90Hz-opdatering.
Ud over det nye Kirin 9000- chipset har telefonerne også masser af RAM og lagerplads. Mate 40 Pro har 8 gigabyte RAM og 256 gigabyte lagerplads, mens Pro+ har hele 12 gigabyte RAM. De kan begge oplades med op til op til 66W – op til 50W trådløst – så det 4.400 mAh store batteri kan fyldes op relativt hurtigt.
Artiklen fortsætter efter annoncen



