En ulykke kommer sjældent alene – sådan må de tænke hos Huawei i hovedkvarteret i Shenzhen nord for Hong Kong, hvor kineserne på nuværende tidspunkt må være i fuldt alarmberedskab; først mistede de adgang til Android og flere vigtige komponenter til deres telefoner. Og som om det ikke var galt nok, så bliver de nu smidt ud af blandt andet den vigtige Wifi-alliance, ligesom de heller ikke længere kan få certificeret deres SD kort teknologi, da de også bliver smidt på porten af SD Association.
Huawei mister indflydelse
Wifi-alliancen har suspenderet Huawei fra deres medlemskab af alliancen, hvilket betyder at de mister indflydelse på fremtidig udvikling af Wifi-standarder, ligesom de kan miste retten til at bruge Wifi6 logoet på deres enheder – noget som ellers bliver et vigtigt salgsargument for kommende produkter.
MERE OM SAMME EMNE:
I forhold til SD teknologien så har kineserne allerede lanceret deres egen standard, NM kort, så selv om det er lidt upraktisk ikke bare at kunne købe det kort, man har lyst til, så har Huawei i det mindste en backup til MicroSD klar.
Artiklen fortsætter efter annoncen

