×
Gadgets

iFixit finder et par overraskelser i iPhone XS-modellerne

Grundlæggende er der ikke den store forskel fra iPhone X, men der er dog et par væsentlige ændringer.

 

Websitet iFixit har traditionen tro skilt de nye iPhone-modeller ad, og selv om XS’erne er stort set identiske med sidste års iPhone X-model, så er der dog et par ændringer som Apple ikke har fortalt om.

Mindre batteri på iPhone XS

Batterierne i iPhone XS Max (venstre) og iPhone XS. Foto: iFixit.

Blandt andet har Apple specialkonstrueret et specielt L-format batteri til de iPhone XS. Batteriet består af en enkelt celle, hvilket skulle give en bedre ydelse end hvis batteriet var lavet af to eller flere celler. Til gengæld er batteriet i iPhone XS svagere end det der sad i iPhone X – 2.659 mAh mod X’erens 2.716 mAh. Om fordelen ved enkeltcelle-konstruktionen kan kompencere for det, må tiden vise.

iPhone XS Max er udrustet med et potent 3.179 mAh-batteri, der dog ikke er skabt som en enkelt celle.

Større kamerasensor og -hak

Som Apple fortalte til lanceringen, er selve kamerasensoren vokset, hvilket betyder større pixels og bedre billeder i dårlig belysning. Helt præcis er sensoren vokset med 32 procent. Og hvad Apple glemte at fortælle er, at kamerahakket bag på de nye iPhone-modeller er vokset fra 24,13 til 25,50 millimeter. Den større sensor fylder mere og det er altså gået ud over størrelsen på hakket. Det betyder blandt andet, at covers købt til iPhone X ike nødvendigvis passer på iPhone XS.

Den Taptiske motor i iPhone XS Max er også større – større telefon, større vibrationer.

Relativt nem at reparere

iFixit siger at de nye iPhone XS-modeller er relativt nemme at reparere og giver dem en overraskede god score på 6 ud af 10 point. Det største problem er – som på sidste års model – glasbagsiden:

“Glas på forsiden og bagsiden fordobler sandsynligheden for faldskader – og hvis bagpladen går i stykker, skal alle komponenter fjernes før chassiset kan udskiftes,” skriver iFixit.

Læs hele iFixits gennemgang af komponenter på deres hjemmeside.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.