Går du og overvejer at slagte sparegrisen for at investere i Apples seneste iPhone-modeller, der blev lanceret onsdag aften? Så læs videre nedenfor, hvor vi har samlet seks væsentlige informationer, der kan hjælpe dig med din beslutning.
Generelt er iPhone XS og iPhone XS Max naturligvis forbedret på alle punkter i forhold til sidste års iPhone X og iPhone 8/8 Plus; videooptagelser er nu i stereo, Face ID er hurtigere, stereolyden fra de indbyggede højttalere er “bredere” og det er angiveligt op til 30 procent hurtigere at starte apps, takket være iOS 12. Til gengæld får du også lov til at betale for fornøjelsen, den billigste XS-model matcher prisen fra sidste års dyreste model; har du behov for større skærm eller mere end 64 gigabyte lagerplads, så må du til lommerne. Derfor er det ekstra vigtigt, at du træffer beslutninger på det rette grundlag.
Vi er – som det første danske medie – klar med anmeldelser af både iPhone XS, iPhone XS Max og Apple Watch Series 4 på tirsdag.
Artiklen fortsætter efter annoncen







