Fredag kan du købe den nye iPhone 17-serie i butikkerne, og valget er som altid det samme: Standard eller Pro. På papiret er de to modeller i år tættere på hinanden end nogensinde før – men der er stadig et par ting, som gør forskellen stor, hvis du virkelig går op i kamera og rå ydelse.
En nyhed, der virkelig har rykket iPhone 17 op i Pro-ligaen, er, at der ikke længere er forskelle på skærmene. Tidligere skulle du købe Pro for at få den hurtige 120 Hz ProMotion-skærm. Ikke længere. iPhone 17 har nu præcis samme 6,3-tommer Super Retina XDR-skærm som Pro-modellen, med både Always-On og op til 3.000 nits lysstyrke. Her er det altså ikke værd at punge ud for Pro.
Kamera: Den afgørende forskel Her finder vi den mest markante forskel. iPhone 17 har to linser: en 48 MP hovedsensor og en 48 MP ultravidvinkel. De giver flotte billeder og Apple tryller stadig med digital 2x zoom ved at beskære billedet.
Men iPhone 17 Pro har en tredje linse – et 48 MP teleobjektiv med op til 8x optisk zoom. Det betyder, at du kan stå langt væk og stadig få knivskarpe nærbilleder, uden at kvaliteten falder fra hinanden, som vi kender det fra digital zoom. For mobilfotografer og indholdsskabere er det et kæmpe plus.
Derudover får Pro-modellen adgang til Apples professionelle foto- og videoformater: ProRAW og ProRes . Det giver langt mere kontrol i redigeringen, men kræver også, at du faktisk gider nørde med billederne bagefter. Hvis du bare vil tage gode snapshots, giver iPhone 17 rigeligt. Hvis du vil have et lille produktionsværktøj i lommen, så er Pro det oplagte valg.
Processor: Begge lynhurtige – men Pro kan holde farten Begge modeller kører på Apples nye A19-chip, som er et skridt op i fart og effektivitet fra sidste år. I praksis betyder det, at alt føles glat – fra at åbne apps til at køre de tungeste spil.
Forskellen ligger i kølingen. iPhone 17 Pro har fået et nyt “vapor chamber”-system, der leder varmen væk fra chippen, lidt som vi kender det fra gaming-laptops. Det betyder, at Pro kan holde et højt ydelsesniveau over længere tid, uden at farten sættes ned for at afkøles processoren.
Præcis hvor hurtig 17 Pro er i forhold til den almindelige udgave, må vi vente med at finde ud af, til vi har haft mulighed for at teste telefonerne.
Men i hverdagen vil du næppe mærke det store, når du scroller på Instagram eller sender mails. Det er først, hvis du spiller grafiktunge spil, eller arbejder med længere videoprojekter i 4K, at forskellen bliver reel: Pro kan køre hårdere og længere uden at blive varm og langsom.
Batteri og opladning: Små forskelle iPhone 17 klarer nu op til 30 timers video, mens Pro giver tre timer ekstra. Begge oplader 50 procent på omkring 20 minutter via USB-C. Forskellen? Pro får hurtigere USB 3-overførsel, hvilket betyder noget, hvis du ofte flytter store videofiler.
Skal du gå Pro? Hvis du bare vil have en lækker iPhone med topmoderne skærm, god batteritid og hurtig chip, er iPhone 17 til 7.499 kroner rigeligt. Men hvis du vil lege fotograf, lave videoindhold eller bare ikke kan leve uden ordentlig zoom, så giver det faktisk mening at slippe 2.500 kroner ekstra for iPhone 17 Pro.
Kort sagt: For de fleste er iPhone 17 mere end nok. Pro er til de få, der vil have mere – og ved, hvorfor de har brug for det.
Specifikationer iPhone 17 iPhone 17 Pro Startpris (256 GB) 7.499 kr. 9.999 kr. Dimensioner 149,6 x 71,5 x 7,95 mm 163,4 x 78,0 x 8,75 mm Vægt 177 gram 231 Processor A19 A19 Pro Lagerplads 256GB, 512GB 256GB, 512GB, 1TB Skærmtype 6,3-tommer Super Retina XDR, ProMotion, always-on display, 3,000 nits. 6,3-tommer Super Retina XDR, ProMotion, always-on display, 3,000 nits. Opløsning 2.622 x 1.206 pixels ( 460 ppi) 2.622 x 1.206 pixels ( 460 ppi) True Tone Ja Ja Biometrik Face ID Face ID Tilslutninger 5G LTE Wi-Fi 7 Bluetooth 6 Ultra Wideband Gen 2 NFC Emergency SOS via Satellit USB-C 2.0 5G LTE Wi-Fi 7 Bluetooth 6 Ultra Wideband Gen 2 NFC Emergency SOS via Satellit USB-C 3.0 Bagsidekameraer 48MP Fusion hovedkamera, 48MP Fusion ultravidvinkel 48MP Fusion hovedkamera, 48MP Fusion ultravidvinkel, 48MP tele med 8x optisk zoom Video 4K 60fps, 4K 60fps HDR (Dolby Vision), 1080p 240fps Slo-Mo, Spatial Video, Macro Video, Cinematic Mode, Dual Capture 4K Dolby Vision at 30 fps Action Mode 4K 120fps, 4K 120fps HDR (Dolby Vision), 1080p 240fps / 4K 120fps Slo-Mo Spatial Video Macro Video ProRes 4K 120fps with external recording, Cinematic Mode, Dual Capture 4K Dolby Vision 30fps Action Mode Forsidekamera 18MP Center Stage 18MP Center Stage Batterilevetid Op til 30 timer Op til 33 timer Farver Sort, Hvid, Lavendel, Salviegrøn, Støvet lyseblå Kosmisk orange, Dybblå, Sølv