Apples hemmeligheder holder sjældent særlig længe, og nu har den notoriske Apple-leaker Majin Bu delt, hvad der ligner de første billeder af samtlige fire modeller i iPhone 17-serien. Og hvis billederne taler sandt – hvilket de ofte gør, når de kommer fra Bu – så står vi overfor en serie med både markante designændringer og en ny spiller på holdet: iPhone 17 Air.
Det mest iøjnefaldende er nok bagsiden. Både iPhone 17 Pro og Pro Max har fået, hvad der bedst kan beskrives som en “kamera-hylde” – en horisontal kamerabjælke, der rækker på tværs af telefonen. Det minder mest om noget, vi tidligere har set fra Googles Pixel-serie, og det bryder markant med Apples tidligere design-DNA.
For at gøre plads til bjælken ser det ud til, at Apple-logoet bliver flyttet længere ned på bagsiden – en lille, men symbolsk stor ændring.
Artiklen fortsætter efter annoncen




