Kina har besluttet at stoppe eksporten af mange af de jordarter og metaller som bruges i blandt andet produktionen af mobiltelefoner. Beslutningen betyder, at eksportører nu skal søge om licens hos Kinas handelsministerium for at kunne sende visse sjældne jordarter ud af landet. Men processen er både langsommelig og uigennemsigtig, og det kan tage mellem seks uger og flere måneder at få en godkendelse – hvis den overhovedet bliver givet.
Store konsekvenser for Apple og andre tech-giganter
Selvom Kina ikke har sat nye toldsatser på amerikanske varer, har landet fundet andre måder at lægge pres på USA i den igangværende handelskonflikt. Eksportkontrollen rammer direkte ind i leverandørkæderne hos store virksomheder, som er dybt afhængige af de sjældne jordarter i deres produktion. Især Apple med deres efterhånden ret store produktion i Indien vil være sårbare i forhold til eksportforbuddet – også selvom de stadig har klart størstedelen af deres produktion i Kina.
Flere af de nu sanktionerede materialer – blandt andet neodym, praseodym, dysprosium og terbium – anvendes i magneter, som findes i alt fra iPhone’ens Taptic Engine til MagSafe og tilbehørsforbindelser på iPad.
Artiklen fortsætter efter annoncen

