×
Gadgets

Kinesisk mobilgigant åbner dansk butik

En ny officiel webbutik fra Xiaomi har fået den kinesiske gigant til Danmark for fuldt drøn – med både mobiltelefoner, el-løbehjul og ... hårtørrere.

Den kinesiske mobilgigant Xiaomi har åbnet en butik i Danmark. Ligesom Oneplus er det kinesiske firma gået hen og blevet lidt af et kultfænomen i nørdede kredse, der hylder brandet for at give bang for the buck.

Xiaomi har været i Danmark via teleselskabet 3 og direkte importører siden september sidste år, men med åbningen af den offcielle webbutik er kineserne kommet til Danmark med fuld skrald.

Det er nemlig ikke bare smartphones Xiaomi har sat på hylderne. I Asien har det ni år gamle firma spredt sig ud over en række produktgrupper, således også herhjemme, hvor der både er sat robotstøvsugere, el-løbehjul, luftrensere og endda en hårtørrer på hylderne. Ifølge en pressemeddelelse er Xiaomis robotstøvsuger Roborock allerede den mest solgte robotstøvsuger i Norden.

Andre produkter i porteføljen er projektorer, smartwatches, cykelhjelme med lys og alverdens gadget til det smarte hjem, som nu kan findes på den danske onlinebutik.

Xiaomi er verdens fjerdestørste mobilproducent, målt på antal solgte enheder. 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.