Om to dage starters Lego Insiders-weekenden og det fejres med musik. Lego har nemlig valgt at tilbyde en retropladespiller som gave til de kunder, der køber for over et vist beløb. Nej, naturligvis kan den ikke afspille vinylplader – den er jo af Lego – men som samlerobjekt skal den nok blive et hit.
Lego 40699 Retro-pladespiller består af 319 dele og indeholder en LP-plade, der kan bygges, bevægelig nål og et låg. I samlet tilstand fylder den 4 centimeter i højden, 16 centimer i bredden og 12 centimeter i dybden. Altså ikke en pladespiller i fuld størrelse, men en prydsgenstand. Som Lego-folkene skriver:
“I færdigbygget tilstand er pladespilleren et retro indretningselement, der med stolthed kan udstilles på et værelse eller i et musikrum.”
Artiklen fortsætter efter annoncen



