×
Teknologi

Lego og Apple i samarbejde om AR-udvidelse af byggesæt

Lego har længe rodet med augmented reality-teknologien som en digital udvidelse til deres fysiske klodser. Men under Apples World Wide Developers Conference viste Lego, at de med Apples seneste ARKIt 2.0 kan lave oplevelser, som kan deles af op til fire personer på hver sin enhed.

Ved hjælp af AR kan Lego tilføje 3D-objekter og hændelser til et byggesæt. Peg med en iPad eller iPhone på byggetsættet, så tilføjes bygninger, mennesker, køretøjer, tæer og buske til scenen.


Under WWDC demonstrerede Legos Martin Sanders blandt andet et hus, der via AR blev befolket med aktive Lego-figurer i hvert rum. Små ikoner over figurerne gør det muligt at aktivere forskellige missioner – for eksempel slukke en brand. Under demoen reddede Sundere adskillige Lego-figurer fra smeltedøden, ved at flyve dem væk med en helikopter fra taget at bygningen.

Med ARKit 2.0 kan op til fire personer være i det samme AR-univers på hver deres enhed. Foretager en af spillerne en ændring i AR-universet, vil det straks kunne ses på de øvrige tre personers enheder. Man kan endda gemme sine fremskridt og spille videre dagen efter.

Lego lovede under præsentationen, at der vil komme adskillige Lego AR-oplevelser i App Store senere på året. Her snakker vi nok tidligt efterår, når iOS 12 – med ARKIt 2.0 – bliver tilgængelig for brugerne.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.