Leica er mest kendt for kameraer og optik i den dyre ende. Nu vil det tyske mærke også ind i stuen, haven og sommerhuset med en ny mini-projektor, der skal gøre det lettere at få stort billede uden at bygge en fast hjemmebiograf.
Den nye Leica Cine Compact 1 er en kompakt laserprojektor, der kan vise 4K-billeder i op til 220 tommer. Den kan drejes 360 grader, så billedet kan kastes op på en væg, et loft eller en anden flade, uden at projektoren nødvendigvis skal stå perfekt placeret foran et lærred.
Det er især her, forbrugervinklen ligger: Cine Compact 1 er ikke lavet til dem, der vil trække kabler, montere lærred og kalibrere i timevis. Den er lavet til dem, der vil kunne tage biografoplevelsen med rundt i hjemmet – eller ud på terrassen – og stadig få et billede, der ikke bare ligner en billig feriegadget.
Artiklen fortsætter efter annoncen



