Hvis din indbakke for nylig er blevet fyldt med mails fra Instagram om nulstilling af adgangskode – uden at du selv har bedt om det – er du langt fra alene. En bølge af brugere har de seneste dage oplevet det samme, og for mange har det naturligt skabt uro: Er kontoen blevet hacket? Er personlige data lækket?
Ifølge Instagram er svaret nej.
Et teknisk problem – ikke et hackerangreb
Instagram bekræfter, at der har været tale om et teknisk problem, som gjorde det muligt for en ekstern part at udløse mails om nulstilling af adgangskoder til udvalgte brugere. Problemet er nu løst, og der har ifølge platformen ikke været tale om et sikkerhedsbrud.
Artiklen fortsætter efter annoncen

