×
Elbiler

Nu kan du snart åbne bilen med telefonen med Digital Key standard

En ny standard gør den elektroniske bilnøgle muligt på tværs af mærker

Indtil videre har de færreste bilejere mulighed for at åbne deres bil med en app på telefonen, men der findes selvfølgelig undtagelser – eksempelvis ejere af Teslas elektriske biler. Problemet har været, at der ikke har været en standard for, hvordan det skulle håndteres. Mange producenter har arbejdet på deres egne måder at gøre det på, men heldigvis lader det nu til, at de vigtigste spillere har fundet frem til en standard – til gavn for forbrugerne.

Alle de store

Gruppen af firmaer der står bag den nye standard er medlemmerne af Car Connectivity Consortium, og tæller blandt andet Samsung, Apple, LG, Daimler, GM, Honda, Hyundai, Toyota, BMW og VW. Dermed er store dele af tech- og bilbranchen med i standarden, der er blevet døbt Digital Key 1.0.

Del nøglen

Systemet, der er baseret på NFC teknologi, vil tillade ejeren at låse bilen op via telefonen. Men det vil også være muligt at tildele adgang til en anden bruger. Man kan dog ikke sidde inde i huset og låse bilen op – hvilket giver god mening, da en eventuel tyv så skal have fat i din telefon og helt tæt på bilen for at kunne åbne den.

Den nye teknologi vil begynde at finde vej til nye biler i løbet af de næste par år, så du skal altså leve med din fysiske nøgle lidt endnu. Allerede i starten af næste år kommer der en version 2.0 af Digital Key, der skulle levere endnu flere funktioner.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.