Elektronik

Ny Google-tjeneste måler hvor meget solenergi dit tag kan levere

Google vil gøre det en hel del nemmere at afgøre, om det kan betale sig at investere i solpaneler til hustaget. I øjeblikket kræver det voldsomme beregninger af flader, antal sol- og skyggetimer og alskens andre parametere, men i overskuelig fremtid kræver det ikke mere end et klik.

Google Sunroof hedder projektet, der er et lag oven på Google Maps. Igennem adskillige år har Google samlet satellit-billeder af samtlige bygninger i verden. Disse billeder indeholder et overflødighedshorn af data – blandt andet tagenes areal og hvor meget sol de får i løbet af et døgn. Projekt Sunroof behandler disse data og gør dem nemmere at overskue. Tast adressen ind, så fortæller tjenesten hvor mange kilowatt-timer dit hjem kan generere, hvis det udstyres med X antal solpaneler.

Google ved endda nogenlunde hvor meget energi koster, i de områder, hvor Sunroof fungerer, så tjenesten kan levere en ret præcis økonomisk beregning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

google-project-sunroof-screen-1500x844

Desværre er Sunroof endnu ikke for alle. I første omgang er det kun borgere i de amerikanske byer Boston, Fresno og San Francisco, der er dækket. Men Google lover at flere byer kommer til – og med tiden hele kloden.

MERE OM SAMME EMNE:

Mon mængden af effektive soltimer, der glider hen over dig tag, fremover bliver en parameter, når huse skal sælges? Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed …

OBS: I skrivende stund fungerer det af Google leverede link til Sunroof ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.