Audi har allerede bevist, at danskerne er klar til at vælge de fire ringe på fronten, når prisen er rigtig. Q4 e-tron har solgt i store tal herhjemme, og nu kommer næste træk: En ny, billigere elbil, som skal gå direkte i flæsket på konkurrenter som Skoda Elroq og Volkswagen ID.3.
Allerede i foråret afslørede Audi, at de var i gang med modellen, men nu er der nyt. En prototype er nemlig blevet spottet og den viser, at Audis kommende elbil får mere kant end bare en elektrisk A3.
Designet læner sig tungt op ad den ikoniske Audi A2 fra 00’erne – med kort front, stejl forrude og aerodynamiske linjer, der giver bilen et futuristisk udtryk. Hvor ID.3 er høj og kompakt, bliver Audis bud lavere, mere strømlinet og med en bagende, der sender direkte hilsner til A2’eren.
Artiklen fortsætter efter annoncen

