To af verdens største legetøjsproducenter har slået pjalterne sammen, så vi snart får mulighed for at bygge Transformers-robotten Optimus Prime i LEGO. Det er første gang at Hasbro og LEGO samarbejder.
Sættet består af hele 1.508 dele og kan uden adskillelse transformere sig mellem robot og den velkendte lastbil. Modellen er lavet efter Optimus Prime G1, som blev introduceret tilbage i 1984, da Transformers første gang så dagens lys. I robottilstand måler modellen hele 35 cm i højde. Når Optimus Prime indtager lastbilform, så måler den 15 cm i højden.
Artiklen fortsætter efter annoncen


