×
Gadgets

Nyt Peble-smartwatch slår alle rekorder

Det kan godt være at Samsung, Sony og LG’s smartwatches ikke er blevet modtaget med jubel og hornmusik, men der er nogen derude, der synes smartwatches er en god ide. Mindst 78.000 af dem. Så mange har i hvert fald været inde og støtte Pebbles seneste Kickstarter-kampagne, der samler penge ind til Pebble Time – efterfølgeren til Pebble-uret.

Med en sum på 20 millioner dollars – omkring 120 millioner danske kroner – er kampagnen intet mindre end den hidtil mest succesfulde kampagne på Kickstarter. En ære som også tilfaldt det første Pebble-ur for nogle år tilbage, hvor det samlede det halve, nemlig 10 millioner dollars.

Pebble Time er omkring 20 procent tyndere end forgængeren og er udrustet med en e-paper farverskærm. Pebble hævder at uret har syv dages batterilevetid – ti dage, hvis man vælger topmodellen Pebble Time Steel. Begge udgaver er kompatible med mere end 6.500 apps i Pebble Store og de koster henholdsvis 199 dollars og 299 dollars. Se en video-præsentation af Pebble Time ovenfor.

De fire mest succesfulde Kickstarter-kampagner – målt ud fra indsamlede dollars – er:

1. Pebble Time (20 mio. dollars) (https://www.kickstarter.com/projects/597507018/pebble-time-awesome-smartwatch-no-compromises?ref=most_funded)
2. Coolest Cooler (13 mio. dollars) (https://www.kickstarter.com/projects/597507018/pebble-time-awesome-smartwatch-no-compromises?ref=most_funded)
3. Pebble (10 mio. dollars) (https://www.kickstarter.com/projects/597507018/pebble-e-paper-watch-for-iphone-and-android?ref=most_funded)
4. Exploding Kittens kortspil (8,7 mio. dollars) (https://www.kickstarter.com/projects/elanlee/exploding-kittens?ref=most_funded)

Pebble må dog endnu undvære titlen som det crowdfunding-projekt, der har samlet flest penge – den hæder tilhører spillet “Star Citizen”, der har hentet mere end 76 millioner dollars. Heraf de 70 millioner dollars via sin egen hjemmeside.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.