Elektronik

OnePlus 13 lanceres i Danmark 7. januar

OnePlus fejrer den danske lancering af OnePlus 13 med gaver, konkurrencer og eksklusive tilbud.

OnePlus 13

OnePlus har annonceret, at deres nyeste flagskibsmodel, OnePlus 13, lanceres i Danmark den 7. januar 2025. I forbindelse med lanceringen afholder OnePlus et stort pop-up-event i samarbejde med Elgiganten i Field’s, hvor danskerne får mulighed for at opleve telefonen før alle andre.

Pop-up-eventet finder sted den 11. januar 2025 fra kl. 10 til 20, og OnePlus lover en dag fyldt med aktiviteter, konkurrencer og eksklusive tilbud. De første 50 købere af OnePlus 13 kan se frem til en gavepakke, der inkluderer et OnePlus Watch 2R, rabatkuponer og gavekort til Elgiganten. De første 20 i køen får desuden en goodiebag, mens de fem første købere modtager en gratis B&O Explore Outdoor-højttaler.

Vi ved, at vores kunder sætter stor pris på events, hvor de kan opleve ny teknologi på tæt hold. Vi glæder os til at byde velkommen til en spændende dag i samarbejde med OnePlus,” siger Therese Skov, kommunikationsansvarlig hos Elgiganten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lanceringen markerer samtidig OnePlus’ 11-års jubilæum, som fejres med brandvideoen “All Eyes Ahead”. Videoen hylder den ånd, der har kendetegnet OnePlus siden starten, med fokus på innovation og teknologi i høj kvalitet.

OnePlus 13-serien: Specifikationer og funktioner

OnePlus 13 kommer med en A++-rated ProXDR-skærm, som tilbyder op til 2K-opløsning og en maksimal lysstyrke på 4500 nits. Telefonen drives af Qualcomm Snapdragon 8 Elite og er den første OnePlus-enhed med både IP68- og IP69-certificering. Softwaren, OxygenOS 15, byder på flere AI-forbedringer, der skal optimere brugeroplevelsen.

MERE OM SAMME EMNE:

Derudover lanceres OnePlus Buds Pro 3 i en ny Sapphire Blue-farve, der matcher telefonens Midnight Ocean-udgave, som er designet med vegansk mikrofiberlæder.

OnePlus 13 vil være tilgængelig i danske butikker fra den 7. januar 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.