×
Gadgets

På trods af Trumps løfter: Huawei er stadig på “den sorte liste”

En email bekræfter at Huawei stadig er på listen over virksomheder, amerikanske firmaer ikke må handle med.

Det lader ikke til, at problemerne er helt slut for det kinesiske firma, for selv om Donald Trump i sidste uge under forhandlinger med Kina lovede, at Huawei bliver taget af “Entity”-listen, ja så er kineserne altså stadig at finde på listen – og det ser ikke ud til, at de bliver fjernet fra den lige med det samme.

Email bekræfter: Huawei er stadig på listen

Det er Reuters, der har fået fat i en email hvori en højtstående amerikansk embedsmand slår fast, at det kinesiske firma stadig står på listen – og at de skal behandles som sådan. Med andre ord står forbuddet mod at handle med Huawei stadig ved magt for amerikanske virksomheder.

Forvirringen er total

På trods af at den amerikanske præsident altså har lovet Kina at Huawei bliver pillet af listen, ser det altså ud til, at der kommer modstridende oplysninger. Amerikanske virksomheder, der ellers var rigtigt godt tilfredse med Trumps beslutning i sidste uge, må nu tilbage til tegnebrættet. De kan vælge imellem at gøre som handelsministeriet siger, eller som Donald Trump siger. Og Huawei (og Kina) skal formentlig igen forholde sig til, hvad de skal gøre, hvis forbuddet står ved magt.

I tilfælde af, at der ikke findes en løsning, træder forbuddet i kraft fra 19. september, hvorefter Huawei kan risikere at stå i en situation, hvor de ikke længere kan sælge telefoner med den fulde version af Android, ligesom de vil miste adgangen til en lang række delelementer til deres mobiltelefoner.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.