×
Gadgets

Philips Hue klar med nye produkter

Philips Hue lancerer en hel række nye produkter på IFA i Berlin - hovedattraktionen er nye filament pærer der ligner gammeldags glødepærer

Så er der godt nyt til Philips Hue elskerne; hollænderne er klar med en hel række nye produkter. Deriblandt noget af det, der formentlig har været mest efterspurgt; Filament pærer der ligner gammeldags glødepærer. De kommer i tre versioner: En “almindelig” formfaktor kaldet A60, en større og aflang pære kaldet ST64 og en endnu større “globe” version kaldet G93. Priserne starter ved 149 for A60.

Nu også med smartplug

Udover filament pærerne har Hue også præmiere på en ny såkaldt “smartplug”, så du vil kunne tage kontrol over eksempelvis lamper som ikke kan udstyres med en intelligent pære. Hue tilføjer også en lille knap som kan bruges til at fjernbetjene lyset.

Ny Philips Hue Go

Den lille Hue Go får også en opgradering så den nu har indbygget Bluetooth. Det giver især mening på et bærbart produkt som Hue Go, som man kan tage med sig på farten. Tidligere har man ikke kunnet styre den når man var væk fra hjemmet. Udover den nye Go er der også flere andre lamper – blandt andet dem, der slap ud i sidste uge.

Nye produkter på badeværelset

Det udvidede udvalg af Philips Hue Adore badeværelsesarmaturer giver flere muligheder for, at få intelligent lys på dit badeværelse. Med den nye startpakke til indbygningsspots samt en lille og en stor variant af en horisontal væglampe til oplysning af spejle  – der alle inkluderer en praktisk Philips Hue Dimmer Switch – er det let at komme igang med smart belysning på badeværelset.

Du kan læse mere om Philips Hue her.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.