Er man barn af 80’erne eller tidligere, så er det et rent nostalgitrip at se nedenstående video, hvor den hedengangne teknologi bliver bragt til live. Ikke for at udføre deres oprindelige formål, men for at spille som en del af et større PC-symfoni-orkester ved navn Floppotron 3.0.
Det er den polske ingeniør Paweł Zadrożniak, der står bag Floppotron. Dette er version 3.0 og i videoen er der korte klip af de to første versioner – som var betragteligt mere simple end seneste udgave.
Tanken bag er relativt simpel. Elektronik laver lyde (især elektronik fra den periode). Og afhængigt af hvor meget strøm der sættes til, så kan lyden og dermed tonen bestemmes. Nedenfor er Pawełs skema på opbygningen af hele herligheden.
Artiklen fortsætter efter annoncen


