Ser man bort fra den pænt dyre Porsche Taycan Station Wagon, er der ikke nogen elektriske stationcars på markedet. Men de kommer nu og kinesiske MG kommer først med en model, der er til at betale. MG5 hedder den, og den har netop fået prisskilt i forruden i Sverige. Det giver en god indikation på, hvad den kommer til at koste herhjemme.
Det er Luxury-varianten, der har fået pris og den starter ved 419.900 svenske kroner. Det svarer til 300.500 danske kroner. Prisen er 10.000 SEK lavere end på MG ZS Luxury-udgaven, der herhjemme starter ved 309.999 kroner. Så et gæt er, at den vil komme til at koste fra 305.000 kroner i Danmark, da MG’s danske priser en en anelse højere.
Til den pris får man en batteripakke på 61,1 kWh, der giver en WLTP-rækkevidde på 380 kilometer. Bilen kan håndtere hurtigladning med op til 80 kW, hvilket er i den lave ende. Den omtalte Luxury-udgave har 17 tommer hjul, 360-graders kamera og aircondition. Bagagerummet kan rumme 479 liter.
Artiklen fortsætter efter annoncen


