×
GadgetsTophistorie

Redmi Note 12 Discovery Edition kan oplades med hele 210W

Xiaomi Redmi Note 12 Discovery Edition kan takket været lynhurtig 210W ladning, oplade batteriet 0-100% på blot 9 minutter.

Xiaomi øger endnu engang opladnings-hastigheden på smartphones. Den nyeste telefon fra den kinesiske tech-gigant kan prale med opladning ved hele 210 watt. Dette resulterer i en lynhurtig fuld opladning af batteriet på bare 9 minutter. Batteriet er på 4.300 mAh.

Telefonen drives af et mellemklasse-chipset fra Mediatek: Dimensity 1080 med 5G-understøttelse. OLED-skærmen er på 6,67″ med en opdateringsfrekvens på 120Hz.

På bagsiden er der tre kameraer: et primært 200 MP kamera med OIS (baseret på en ISOCELL HPX-sensor), et 8 MP ultrawide-kamera, samt en 2 MP makro-linse.

Redmi Note 12 Pro Plus og Note 12 Pro

Udover Discovery Edition, har Xiaomi også præsenteret to alternative modeller i Redmi Note 12-serien.

Alle tre telefoner deler samme skærm, chipset, trådløs forbindelse og selfie-kamera, men der er dog nogle forskelle.

Redmi Note 12 Pro Plus har en større batteri end Discovery Edition, men er nedgraderet til 120W ladning, modsat 210W. Telefonen har dog de samme tre kameraer på bagsiden.

Redmi Note 12 Pro er den billigste model i programmet, hvor opladningen sker ved 67W, men med samme 5.000 mAh batteri som Pro Plus. Det primære kamera er på 50 MP, med det samme ultrawide makro-kamera som de to andre modeller.

Pris og tilgængelighed

Redmi Note 12 Discovery Edition lanceres i første omgang kun i Kina. Det lyder dog til at Xiaomi vil melde noget ud senere, vedrørende en lancering på andre markeder.

Prisen for Discovery Edition med 8GB/256GB ligger på 2.399 yuan, hvilket direkte omregnet giver cirka 2.500 kroner.


Læs også: Motorola klar med Razr 2022

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.