Underholdning

Samsung lancerer Odyssey Ark: Stor og buet 4K gaming-skærm

Samsung-lancerer-Odyssey-Ark-Stor-og-buet-4K-gaming-skærm
Foto: Samsung

Samsung Odyssey Ark er sydkoreanernes bud på en ekstrem gaming-monitor. Skærmen er buet og på hele 55″, med 4K opløsning og 165Hz. Prisen er ligeledes også ekstrem…

Odyssey Ark er den seneste model i Samsung monitor-serie. Skærmen blev fremvist tidligere på året under CES-messen, men nu er der kommet pris og en dato for lanceringen.

Drejbar skærm

Ark er dog nærmere et tv end end pc-skærm, med sine store 55″. Med en 4K opløsning, en opdateringsfrekvens på 165Hz og 1ms responstid, er der bestemt dømt gaming på næste niveau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En vild feature ved skærmen er, at den kan drejes fra vandret til lodret position, hvilket giver et enormt højt format. Samsung kalder dette “Cockpit Mode”. I denne mode kan skærmen også deles op i tre, med indhold fra flere forskellige inputkilder. Vandret kan skærmen deles op i fire.

Indbyggede højtalere med Dolby Atmos

Indbygget i Odyssey Ark er der fire højtalere, som understøtter Dolby Atmos-lydformatet. Skærmen kører desuden også Tizen OS med Gaming Hub, ligesom Samsungs fjernsyn, så der er mulighed for at streame spil, film og serier uden brug af en ekstern enhed.

Takket være fire HDMI 2.1 indgange,kan man også tilslutte flere forskellige konsoller og computere.

Ekstrem skærm til ekstrem pris

Skal man ud og have fat i skærmen, bliver det uden tvivl en dyr omgang. Ark forventes lanceret i september i Danmark, til en vejledende pris på 22.999 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forudbestiller man skærmen mellem den 22. august og 4. september, får man desuden en Galaxy S22+ eller en Jet Bot med i købet.

MERE OM SAMME EMNE:

Herunder er et par videoer af skærmen i aktion:


Læs også: Samsung klar med Galaxy Watch 5 og Watch 5 Pro

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.