AI har i flere år været noget, man åbner på sin telefon eller computer. Man skriver en besked, får et svar, og så er interaktionen slut igen. Det føles stadig som software – noget der bor inde i en skærm. Men den oplevelse er ved at ændre sig. For første gang begynder vi at se AI flytte ud i fysiske produkter, der ikke bare reagerer, men som også er til stede i rummet omkring os.
Det blev ret tydeligt under designugen i Milano, hvor Samsung viste deres bud på, hvordan det kan se ud i praksis. Her var det ikke bare endnu en smart højttaler eller en ny skærm. Det var noget, der føltes som starten på en helt anden type produkt.
Samsung kalder den Luna, og selvom det stadig er et koncept, er det en af de mest konkrete indikationer på, hvor tingene er på vej hen. For Luna er ikke bare noget, man bruger. Det føles mere som en personlighed, der er i rummet sammen med dig.
Fra gadget til noget der er “der”
Det første, man lægger mærke til ved Luna, er ikke nødvendigvis funktionerne, men måden den “opfører” sig på. Den står ikke bare stille og venter på en kommando. Den reagerer, bevæger sig og ændrer fokus alt efter, hvad der sker omkring den. Den runde skærm drejer sig efter lyde i rummet (den har ikke kamera – endnu) og menneskehjernen er bygget til at opfatte den slags bevægelser som om, det der står overfor dig er levende.
iNPUT var i Milano med Samsung, så vi kunne se den ved selvsyn, og det er en ret mærkelig – men også ret overbevisende – oplevelse. Ikke fordi den gør noget vildt teknisk i sig selv, men fordi den føles som noget andet end de gadgets, vi er vant til. Når en enhed kan dreje sig mod dig, følge med i hvad der sker i rummet og reagere uden at du nødvendigvis beder om det, begynder den at opføre sig på en måde, der føles mere… Ja, levende. Og det er her, AI pludselig giver mening i fysisk form.
Apple arbejder i samme retning
Selvom Samsung er dem, der først (i Europa i hvert fald) har vist det frem fysisk, peger rygterne på, at Apple arbejder på noget lignende. Rygterne går på en smarthome-skærm på en form for robotfod – en enhed, der kan bevæge sig og følge brugeren rundt i hjemmet. Rygterne er vedholdende, også selv om det ser ud til, det tager længere tid end Apple måske kunne ønske sig med den nye teknologi.
Det lyder måske som en lidt skør idé, men i konteksten giver det faktisk ret god mening; hvis AI skal være mere end bare noget, man aktiverer når man skal have skruet op for lyden på højttalerne eller tænde lyset, skal den også kunne være til stede og have en fysisk tilstedeværelse.
Samtidig forventes det, at Siri får en langt større rolle i den type produkt. Ikke bare som en stemme, der svarer på simple spørgsmål, men som en AI, der forstår sammenhæng, husker tidligere interaktioner og kan tage mere selvstændige initiativer. Også her giver det mening, at AI’en bliver udstyret med en mere fysisk tilstedeværelse.
Det er en ret stor ændring i forhold til, hvordan vi bruger den slags teknologi i dag. For i dag er det stadig os, der skal starte samtalen. I fremtiden kan det meget vel være omvendt; din assistent ser dig være ved at begå en fejl i køkkenet og fortæller dig, at du måske skulle koge pastaen en smule længere. Det kan også være, den kan se at du sidder i sofaen uden din telefon – og du har en aftale i kalenderen, som du tydeligvis har glemt. Den kan så proaktivt advare dig om, at du måske skal til at rejse dig hvis du skal nå aftalen.
Når teknologien flytter ind i rummet
Det mest interessante ved den her udvikling er ikke nødvendigvis, hvad produkterne kan – men hvordan de ændrer vores måde at bruge teknologi på.
I dag har vi en masse enheder i hjemmet, men de er alle sammen ret passive. En højttaler står stille i et hjørne. En skærm hænger stille på væggen. En telefon ligger på bordet. De gør ikke noget, før vi beder dem om det.
Men når en enhed kan bevæge sig og reagere på hvad den opfatter i rummet den er i, ændrer det dynamikken. På sigt kan den måske endda følge dig fra rum til rum, vende sig mod dig, når du taler, eller stille sig et sted, hvor den giver mest mening i situationen. Det gør interaktionen mere flydende og mindre “teknisk”. Vi er stadig et stykke fra en fungerende “menneskelig” robot der kan agere en decideret butler, men inden den kommer – for det gør den – vil der være en række andre inkarnationer af AI.
Man kan også forestille sig, at denne udvikling faktisk gør teknologien mindre synlig – lidt paradoksalt. For selvom enheden er fysisk til stede, bliver den en mere naturlig del af omgivelserne, fordi den opfører sig mere som noget, der passer ind.
Design bliver pludselig vigtigt på en ny måde
Når teknologi begynder at bevæge sig rundt i hjemmet, bliver design noget helt andet end i dag. Det handler ikke længere kun om, hvordan en skærm ser ud, men om hvordan hele produktet fungerer visuelt i et rum. Det var også noget af det, Samsung tydeligvis har fokus på med Luna. Den er ikke designet til at ligne klassisk elektronik. Den skal ikke gemmes væk. Tværtimod virker det som om, tanken er, at den skal kunne stå fremme i forreste række og være en aktiv del af begivenhederne i rummet. Her spiller bevægelserne også en rolle. Hvordan den drejer, stopper og reagerer er med til at definere oplevelsen. Hvis det føles klodset eller mekanisk, falder illusionen hurtigt fra hinanden. Men hvis det er glidende og afstemt, begynder det at føles mere naturligt.
Det bliver en kæmpe udfordring for producenterne. For det er ikke længere nok, at teknologien virker. Den skal også opføre sig på en måde, der giver mening i et hjem, vel at mærke også uden at skræmme nogen.
En anden relation til teknologi
Noget af det, der er lidt svært at sætte ord på, er den måde, man begynder at forholde sig til den slags enheder på. For når de bevæger sig og reagerer, er det svært ikke at tillægge dem en form for “personlighed”. Det er ikke fordi, de bliver levende – men de føles mindre som objekter. Og det kan ændre den måde, man bruger dem på. Man taler måske lidt anderledes til noget, der vender sig mod en. Man lægger måske mere mærke til det, når det “reagerer”. Og man kan hurtigt få en fornemmelse af, at det er noget, der er mere end bare et værktøj.
Det er både det, der gør det spændende – og det, der gør det lidt grænseoverskridende. For hvor går grænsen egentlig? Hvornår er det bare teknologi, og hvornår begynder det at føles som noget andet?
Det er kun begyndelsen
Lige nu er vi stadig meget tidligt i udviklingen. Luna er et koncept, og Apples produkt er stadig kun rygter. I Kina er andre producenter længere, men det er stadig kun på forsøgs- og prototypestadiet. Men retningen er ret klar: AI er på vej ud af skærmen og ind i den fysiske verden. Ikke som noget, der erstatter det, vi har i dag, men som noget, der supplerer det og ændrer måden, vi interagerer med det på.
Det betyder ikke, at alle pludselig får en robot stående i stuen i morgen. Men det betyder, at de første skridt er taget. Og hvis de produkter, vi ser nu, er en indikation, så bliver det næste skridt ikke bare hurtigere eller smartere software – men teknologi, der faktisk føles som en del af vores hverdag på en helt ny måde.
