×
Gadgets

Se hvad Facebook ved om dig

Facebook lever af at sælge annoncer, og det er fint og godt – for det er prisen vi som brugere betaler for at få den gratis tjeneste, Facebook er. Men Facebook er lidt en nysgerrig djævel, der hele tiden holder øje med alt, hvad du gør. Liker du en side om katte – eller bare et opslag fra en side om katte – går Facebook automatisk ud fra, at du godt kan lide katte, og du vil nu begynde at se reklamer for Whiskas, kradsebrædder og halsbånd.
Det samme gør sig gældende, hvis du besøger en side, der direkte eller indirekte har en aftale om brug af cookies med Facebook; har du været forbi en hjemmeside, der sælger underbukser vil du nu pludselig se annoncer for selvsamme underbukser på Facebook. (Husk det, næste gang du leder efter sexlegetøj – især hvis du bruger Facebook på arbejdet også!)

Alt dette vidste du måske godt. Men vidste du også, at du faktisk selv kan rette Facebooks “opfattelse” af dig og hvilke annoncer, du kan lide? Det eneste du skal gøre er at klikke på linket herunder. Hvis du er logget ind på Facebook vil du komme til tjenestens annonceadministrator. Her kan du vælge (Og, vigtigere endnu, fravælge) hvilke områder, du er interesseret i. Du kan naturligvis ikke fravælge annoncer helt, men du kan i det mindste vælge, hvilke emner du er mest interesseret i.

Klik her for at se, hvad Facebook bruger til at vise dig målrettede annoncer.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.