Danske iPhone-brugere kan måske alligevel få adgang til Apples nye Siri AI tidligere end frygtet. Ifølge Financial Times har Apples topchef Tim Cook haft et “konstruktivt” møde med EU’s tech-chef Henna Virkkunen om, hvordan den nye AI-udgave af Siri kan lanceres i Europa uden at bryde EU’s digitale konkurrenceregler.
Det er gode nyheder for dem, der havde håbet på en markant klogere Siri i iOS 27. Men det betyder ikke, at sagen er løst.
EU vil ikke give Siri særbehandling
Problemet er EU’s Digital Markets Act, DMA, som skal forhindre techgiganter i at låse konkurrenter ude. I praksis mener EU-Kommissionen, at Apple ikke bare kan give sin egen AI-assistent dyb adgang til iPhone-systemet, hvis konkurrerende assistenter ikke kan få tilsvarende muligheder.
Artiklen fortsætter efter annoncen

