×
Gadgets

Sony lancerer Xperia Z3+

Sony vil ikke stå tilbage for konkurrenterne, og sender derfor nu en ny udgave af deres topmodel, Z3 på gaden. Faktisk har Sony allerede lanceret Z4 i Japan, og Z3+ er, på langt de fleste måder, identisk med Z4.

Stadig vandtæt

Z3+ er stadig vandtæt, og er derfor også den eneste af de nye topmodeller, der har den funktion. Har du brug for at hoppe i vandet med din telefon, eller har du hang til at vaske den regelmæssigt, så er dette altså telefonen for dig. Heldigvis har Sony samtidig valgt at droppe de små låg der før dækkede over portene – låg, der ofte faldt af.

Frontkameraet er blevet 5 Megapixel og har fået vidvinkel, så man nu vil kunne tage større selfies.

“Kun” fuld HD

Sony har valgt ikke at hoppe med på vognen med de meget høje opløsninger, som ellers er blevet standard for flere af producenterne. Det kan vise sig at være afgørende for, at Z3+ faktisk kan overholde sit løfte om at give to hele dages batterilevetid. Sonys påstand er, at de færreste vil kunne se forskel, og det er formentlig korrekt.

Z3 Plus kommer i fire farver: En sort, en hvid, en bronze og en grøn/blå.

Telefonen kommer til at koste 5.499 kr. – du kan bestille allerede fra kl. 12 i dag – i så tilfælde får du et Action Cam med til en værdi af ca. 2000 kr. Tilbuddet gælder til d. 25 juni, og telefon og kamera får du d. 26 juni.

Vi tester selvfølgelig Z3+ ganske snart.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.