Når årets FIFA-udgivelse fra EA Sports udkommer den 30. september, så gemmer der sig en interessant mulighed til fans af serien om Ted Lasso og AFC Richmond. FIFA 23 lader dig nemlig gå i kamp som det undertippede engelske hold.
Spillet har genskabt trænerduoen Ted Lasso og Coach Beard. Spillertruppen fra serien optræder ligeledes, så du kan score mål som Jamie Tartt, Dani Rojas, Sam Obisanya, Roy Kent og Isaac McAdoo. Hjemmebanen Nelson Road er ligeledes genskabt til spillet.

Vælger du spillets Karriere-mode, kan du udpege Ted Lasso og Coach Beard som træner. Eller du kan vælge at udskifte et af holdende i Premier League, eller en hvilken som helst anden lige, med AFC Richmond. Det vil også være muligt at spille med AFC Richmond i Kick-off, Onlinevenskabskampe og Onlinesæsoner.
Artiklen fortsætter efter annoncen

