×
Streaming

Spotify havnet i shitstorm efter tweet

Et uskyldigt tweet om et nyt partnerskab med streamingtjenesten Hulu har givet Spotify problemer.

Et helt uskyldigt tweet om Spotifys nye samarbejde med streamingtjensten Hulu, har trukket kritik for musiktjenestens (lave) aflønning af musikere. I tweetet nævnte Spotify ordet “budget” og det har fået adskillige brugere til at  reagere; i særdeleshed en specielt sur musiker, der skriver at selskabet ikke bør tale om penge, når de giver så lidt til de musikere, de lever af.

Det er såmænd ikke fordi selve tweetet kan træde nogen over tæerne. For et par uger siden annoncerede Spotify, at amerikanske Premium-abonnenter får et gratis abonnement på Hule oven i hatten – og det gjorde tweetet reklame for under overskriften “Whats’s a budget anyway”.

Adskillige brugere reagerede på tweetet, deriblandt musikeren David Lowery, der er frontmand for de to bands Cracker og Camper van Beethoven. Han der en af de musikere, der med succes sagsøgte Spotify for brud på ophavsrettighederne for et par år siden. Lowery er bestemt ikke fan af Spotify og hans tweetstorm er bestemt værd at læse:

Som han påpeger, tjener musikere ikke mange penge på et stream på Spotify. De fleste af Spotifys penge bruges i stedet på andre ting, såsom meget fine kontorlokaler, og tjenesten kører i øjeblikket en appelsag i retten for at få sat betalingen til musikerne endnu længere ned.

David Lowery og Melissa Ferrick lagde i 2015 sag an mod Spotify for at distribuere musik uden at betale nok for det. De fik medhold i retten i 2017, hvilket fik musiktjenesten til at lave en knapt 300 millioners kroners stor fond, der skulle betale de musikere, hvis rettigheder var blevet brudt.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.