Det er blevet yderst populært at sætte sin sundhed på tal i regneark. Throne er en ny løsning, der går et skridt videre. Det er simpelthen et toiletkamera, der tager fotos af din afføring. Herefter bruges der kunstig intelligens til at analysere fotoet af ekskrementerne og give dig indsigt i både tarmsundhed og hydrering.
Det amerikanske firma, der står bag Throne, kalder løsningen for ‘kunstig tarmintelligens’, fortæller TechCrunch. De fortæller også, at den kunstige intelligens, der tager sig af analysen, er trænet af læger. Den kigger også på urinens farvenuance for at vurdere kroppens hydrering.
Sidst, men ikke mindst, er selskabet meget opmærksomme på at oplyse, at billederne der tages, er fuldt anonyme. Blandt andet kan kameraet udelukkende monteres, så det peger ned i kummen.
Artiklen fortsætter efter annoncen



