Teknologi

Farcen fortsætter: Nu vil USA alligevel have told på elektronik – bare ikke endnu

Troværdigheden er efterhånden helt i bund på Trump administrationen og deres told-cirkus

Trump
Donald Trump (foto: White House/Flickr).

Først var der told. Så var der alligevel ikke told. Og nu er der told igen. Måske. Om en måned. Trump administrationens frem og tilbage på told på elektronik er ved at nå farceagtige højder. I et interview med ABC siger USA’s handelsminister Howard Lutnick, at der ikke er tale om en permanent undtagelse, men i stedet en midlertidig undtagelse fra toldsatserne på 145% som Trumps administration har indført på Kina.

MERE OM SAMME EMNE:

En told på 145% på eksempelvis Apple produkter vil forplante sig langt ned igennem forsyningskæder over hele verden og som minimum gøre det betydeligt dyrere at købe eksempelvis en iPhone i USA. I Danmark og EU kan det dog betyde billigere priser på forbrugerelektronik hvis USA i sidste ende vælger at gennemføre toldsatserne, da Kina så formentlig vil forsøge at sælge deres overproduktion på disse breddegrader – eventuelt med en rabat.

Den nye kursændring fra Trump administrationen er blot den seneste, og det virker som et realistisk scenarie at beslutningen kommer til at blive omgjort. Måske endda flere gange. Og altimens stiger USA’s utroværdighed som handelspartner, hvilket vil have enorm betydning for både elektronikproducenter og stort set alle andre i verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.