×
Elbiler

Verdens første cykelsti af genbrugsplastik

PlasticRoad er nemmere at anlægge og har længere levetid end traditionel asfalt.

 

I den Hollandske by Zwolle har de fået en cykelsti, der er lavet af genbrugsplast; og der er plastik svarende til 218.000 plastikkopper eller en halv million plastikkapsler i den bare 30 meter lange strækning. Stien åbnede for nyligt som en del at pilotprojekt, der skal måle, hvordan plasticstien klarer temperaturforandringer og store mængder cyklister. Men grundlæggende er der intet til hinder for, at teknologien også kan bruges på “rigtige” vejbaner.

PlasticRoad-ideen blev først præsenteret af det hollandske vejbelægningsfirma KWS for tre år siden, men siden er den blevet udviklet i et konsortium ejet af KWS samt virksomhederne Wavin og Total. Stien i Zwolle er første strækning, men i november åbner en ny i byen Giethoorn.

Opfinderne Simon Jorritsma og Anne Koudstaal på stien i Zwolle, Holland. (Foto: PlasticRoad).

Ifølge konsortiet er PlasticRoad både nemmere at anlægge samtidig med at det har en 2-3 gange længere levetid end traditionelle asfaltcykelstier. Stien er bygget af hule moduler, der gør det muligt at føre rør igennem dem – eksempelvis vand, el eller fiber – og de kan også bruges til at opsamle og lede regnvand for at undgå oversvømmelser.

“Dette pilotprojekt er et stort skridt mod bæredygtige og fremtidssikrede veje af genbrugsplast. Da vi opfandt konceptet, vidste vi ikke hvordan vi skulle bygge stien. Det gør vi nu,” siger Simon Jorritsma og Anne Koudstaal.

Cykelstien er hul, så den kan føre kabler eller regnvand. (Rendering: PlasticRoad).

Ifølge PlasticRoad bruges der på verdensplan omkring 350 millioner tons plastik hvert år. Kun 7 procent af den plastisk genanvendes til andre formål, viser en rapport fra Deloitte.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.