Svenske Urbanista står for et af de største teknologiske fremskridt for hovedtelefoner i mange år. Urbanista Los Angeles er et sæt hovedtelefoner, der kan lades op af solenergi. Men ikke nok med det; de er (naturligvis) trådløse og så har de i øvrigt indbygget aktiv støjdæmpning.
Svenskerne hævder, at en time i solen giver hovedtelefonerne energi nok til tre timers musikafspilning. Er det overskyet, får du to timers musik for hver time du tilbringer udendørs. Og en time i vindueskarmen kan veksles til en times spilletid. Men ikke nok med det: Da de trods alt er udviklet i Skandinavien, hvor solen kan være en sjælden gæst, kan de også oplades inden døre ved hjælp af en helt almindelig elpære.
Har du stadig batteri-angst, finder du nok roen når du hører, at det indbyggede 750 mAh batteri giver hovedtelefonerne op til imponerende 50 timers spilletid.
Artiklen fortsætter efter annoncen




