Volkswagen er klar til at tage sin ikoniske California-camper ind i elbilalderen. På Caravan Salon i Düsseldorf senere i august præsenterer mærket konceptbilen ID. California Cruise – den første fuldelektriske California. Den nye camper tager udgangspunkt i Volkswagen ID. Buzz og skal ifølge producenten danne grundlag for flere elektriske campingbiler frem mod 2028.
Det betyder også, at teknikken under gulvet allerede er velkendt. ID. Buzz fås i dag med batterier på 79 og 86 kWh og en officiel rækkevidde på op mod cirka 470 kilometer. En camperudgave med seng, køkken og ekstra udstyr vil dog næsten uundgåeligt få kortere rækkevidde.
Volkswagen har endnu ikke afsløret de nærmere specifikationer for ID. California Cruise. Det sker ved verdenspremieren på Caravan Salon, der åbner 28. august.
Artiklen fortsætter efter annoncen

