Xiaomi er klar med to nye flagskibstelefoner, Xiaomi 15 og Xiaomi 15 Pro – i hvert fald i Kina. De nye telefoner fra den kinesiske smartphone-gigant byder på vild ydelse og flere forbedringer over forgængerne. Vi må dog vente lidt før telefonerne kommer her til Danmark.
Xiaomi 15 Xiaomi 15 har en 6,36-tommer 1200p OLED-skærm, der nu har endnu tyndere kanter rundt om skærmen på bare 1,38 mm. Den dynamiske LTPO-skærm kan justere opdateringshastigheden fra 1-120Hz, samt levere en høj lysstyrke på 3.200 nits.
Xiaomi 15 er drevet af det helt nye Qualcomm Snapdragon 8 Elite-chipset, som øger ydeevnen med 45 % sammenlignet med Snapdragon 8 Gen 3. Telefonen kommer med 12-16GB RAM afhængig af konfiguration og op til 1TB lagerplads.
Kamerasystemet på Xiaomi 15 er udviklet i samarbejde med Leica og har tre 50 MP Summilux-linser: en hovedsensor med optisk billedstabilisering, et ultravidvinkel-kamera, og et telefoto-objektiv med 5x optisk zoom.
Batteriet er også vokset betydelig er nu på 5.400 mAh, med understøttelse af hurtigopladning – 90W kablet og 50W trådløst – samt 30W magnetisk opladning.
Xiaomi 15 Pro Xiaomi 15 Pro har en 6,73-tommer LTPO (1-120Hz) OLED-skærm med samme høje 3.200 nits lysstyrke, som 15’eren. Kameraerne omfatter også ligeledes Leica-kalibrerede objektiver og ny AISP 2.0-software. Hovedkameraet benytter en OmniVision Light Fusion 900 sensor, og den nye periskoplinse byder på op til 5x optisk zoom samt en telemacro-funktion.
15 Pro kommer også med den kraftfulde Snapdragon 8 Elite-chip og 12-16 GB RAM, samt op til 1 TB lagerplads.
Telefonen har en batterikapacitet på 6.100 mAh og understøtter 90W opladning. Den leveres med Android 15 og HyperOS 2 på toppen.
Priser og lancering Xiaomi har indtil videre ikke nævnt noget om en global lancering eller internationale priser. Vi skal derfor nok første forvente at Xiaomi 15 og 15 Pro kommer til Danmark i starten af 2025. Vi opdaterer artiklen når der er nyt heromkring.
Læs også: Danmarks første AI supercomputer “Gefion” er i luften